De styrkede Læreplaner - Stepping Friskole

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.

Hvem er vi?

Stepping Natur og Idrætsbørnehus er oprettet under Stepping friskole og denne bestyrelse.

Børnehuset åbnede 1.august 2017 i nybyggede lokaler på Søndre allé 18, indtil vi flyttede i renoverede og tilbyggede lokaler på Søndre allé 28B per 1.oktober 2018.

Vi tænker, at det er naturligt at man som forældre, ligesom i skoledelen, gerne vil have medindflydelse på og ansvar for børnenes opvækst og synes at det giver mening at begge institutioner bygger på de samme grundværdier.

Det vi kan skabe, er en helhed og sammenhæng i børnenes liv, hvor et godt samarbejde mellem daginstitution og skole, og hvor der er en tydelig tryghed i børnenes overgange.

Bygningernes placering i forhold til hinanden, og tæt på hallen og naturen, giver optimale muligheder for at udnytte faciliteterne, og gør det nemt for forældrene at aflevere børnene et sted.

Vi har skabt en sund og stærk daginstitution i Stepping, hvor vi styrker grundlaget for skole, familieliv, foreningsliv, kirken og lokalsamfundet i byen.

Vi har en vuggestue med plads til 20 børn, en børnehave med plads til 48 børn. Vuggestuen og børnehaven har begge sin egen indgang i hver sin ende af huset og garderobe samt toiletfaciliteter. Børnehuset ligger mellem skolen, SFO og hallen, og ud til åbne marker med vores store legeplads på over 7000m2 at boltre sig på.

I vores institution ser vi læring på følgende måde:

”Læring er en aktiv proces, hvor det enkelte barn konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, og holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne”

Vi tror på at børnene lærer mest når:

Børnene er i et trygt miljø, hvor dagen indeholder undren, oplevelser og udviklingssvarende udfordringer.

At vi har tid og ro til forundrende oplevelser i naturens mangfoldighed
At vi har fokus på børnenes sprog
At vi får brugt vores krop ved daglig bevægelse og mere strukturerede bevægelses aktiviteter.

Pædagogisk grundlag

Det fælles pædagogiske grundlag består af en fælles forståelse og tilgang til, hvordan der arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud.

Institutionen bygger sit virke på Grundtvig og Kolds tanker. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn
– for at fremme og styrke barnets selvværd og selvforståelse – for at barnet skal føle tryghed og opleve ligeværd

Vi vægter et højt fagligt niveau for at styrke barnets udvikling til et helt menneske. Samtidigt er det vigtigt, at barnet lærer at tage ansvar for sit eget liv og sin egen læring. Det enkelte barn skal lære at udtrykke egne holdninger, meninger og følelser.

Vi vægter en fælles morgensamling for hele institutionen. Morgensamling kan blandt andet indeholde sang, fortælling, bevægelse, udeliv m.v. samt deltage i morgensamling på skolen for de større børn.

Fællesskabet er vigtigt for institutionen. Både det fællesskab voksne og børn indgår i institutionen. Men også fællesskabet med byen og dens borgere, idet institutionen er en vigtig del af lokalsamfundet. Vi vil lære børnene, at se sig selv som en vigtig del af fællesskabet, og at alle har noget værdifuldt at bidrage med.

Vi lægger stor vægt på gensidig respekt. En respektfuld omgangstone i institutionen og respekt for vores inventar og omgivelser.

Vi følger gældende love og vedtægter for private instutioner i Danmark. Vores mål og værdier:

Vi vil give børnene en meningsfyldt hverdag med udfordringer, oplevelser og udvikling. Børnene skal have en forståelse og lære at holde af for naturen og alle dens facetter.

Vi ønsker at børnene derigennem oplever sig selv som selvstændige og erhverver sig selvtillid, samt lyst og mod på tilværelsen.

Vi vil tilstræbe at motivationen og lysten til at bevæge sig er en naturlig del af børnenes liv

Vi ønsker at skærpe børnenes nysgerrighed og lyst for sproget, bogstaver og tal. Hvad vi lægger vægt på:

Det er vigtigt at personalet har kendskab til og er enige om de fælles værdier og mål.
Som voksne er vi forskellige og kan på den måde trække på hinandens ressourcer og kvaliteter.

Vi ønsker at fokusere på det positive hos hinanden, give gensidig vejledning og dermed blive bedre til vores arbejde. Vi må godt kunne lide at gå på arbejde.

Engagerede voksne giver engagerede børn!
Børnene skal opleve respekt fra de voksne, så trivsel og livsglæde kan vokse. Gennem omsorg opstår tryghed og tillid mellem voksne og børn.

I vores institution ser vi læring på følgende måde:

”Læring er en aktiv proces, hvor det enkelte barn konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, og holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne”

Vi tror på at børnene lærer mest når:

– Børnene er i et trygt miljø, hvor dagen indeholder undren, oplevelser og udviklingssvarende udfordringer.

– Børnene er medbestemmende og aktive

– De voksne er engagerede, og har ”noget på hjerte”

– Der blandt børn og voksne er en gensidig respekt og tolerance for hinandens forskelligheder.

Børnene skal have en forståelse og lære at holde af for naturen og alle dens facetter. Vi ønsker at børnene derigennem oplever sig selv som selvstændige og erhverver sig selvtillid, samt lyst og mod på tilværelsen.

Vi vil tilstræbe at motivationen og lysten til at bevæge sig er en naturlig del af børnenes liv

Vi ønsker at skærpe børnenes nysgerrighed og lyst for sproget, bogstaver og tal. Hvad vi lægger vægt på:

-Dette kræver rummelighed og tillid i en hverdag præget af humor, engagement og ansvarlighed

”Den Styrkede pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, l

læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

Daginstitutionens grundlæggende opgave:
Stepping natur og idrætsbørnehus er oprettet i henhold til lov om social service. I § 8 står der:

Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Dagtilbuddet skal give mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Dagtilbuddet skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Dagtilbuddet skal medvirke til at give børnene forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på barnet, alle dets potentialer og udviklingsområder. Målet er at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament til at begå sig videre i livet. Læreplanerne ser børns trivsel som en kompleks proces, hvor alle udviklingsområder, i større eller mindre omfang, indgår når vi tilrettelægger vores arbejde med børnene.

I vores læreplaner er hele børnegruppen repræsenteret. Dette er børn fra 0 måneders alderen og op til seks år. Derfor er vores læreplan tilegnet gruppen som helhed.

Vi har specifik fokus på krop, sanser og bevægelse, natur udeliv og science og barnets sproglige kompetencer. Vi kommer til at arbejde mere med sansemotorisk udvikling, da vi tror på, at læring sker gennem sansning. Vi vil gerne bruge pædagogisk idræt som redskab til at støtte udvikling af hele barnet, derfor påbegynder hele institutionen et forløb over 1 år med at blive DGI certificeret. Samtidig vil vi have særlig fokus på den sproglige udvikling hos hvert enkelt barn, vi laver forløb der udfordrer, stimulere og vækker interessen hos det enkelte barn. Leg og læring i naturen kan være med til at skærpe børns sanser, udvikle deres motorik og gøre hverdagen sjovere. Når børn kommer ud i naturen, får de en masse gevinster foræret, som kan styrke deres udvikling. Aktiviteter i naturen kan give vores børn bedre indlæring, sociale færdigheder og selvfølgelig en sundere hverdag.

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Børnesyn: Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo.

Dannelses-og børneperspektiv: Børn skal høres og tages alvorligt. Stepping Natur og Idrætsbørnehus skal invitere barnet til at være aktivt deltagende og gennem medbestemmelse og medansvar give dem en forståelse for og oplevelse med demokrati.

Leg: Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagligdagen i Stepping Natur og Idrætsbørnehus.

Læring: Læring sker hele dagen-gennem leg, socialt samspil, hverdagens rutiner og planlagte aktiviteter. Det pædagogiske læringsmiljø skal spænde bredt og understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring. Børnefællesskaber: Leg dannelse og læring sker i socialt samspil med de øvrige børn og voksne. Børnefællesskabet har en afgørende betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig i dagtilbuddet.

Pædagogisk læringsmiljø

Det pædagogiske personale er ansvarlig for at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der fører børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Den styrkede læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe pædagogiske læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt den pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Det pædagogiske læringsmiljø skal spænde bredt og understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring.

Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer hele året rundt, vi bruger et af de seks temaer hver måned på skift, så vi kommer hele vejen rundt. Hver måned planlægger vi aktiviteter omkring læreplanstemaet for hele huset, og tilrettelægger det så det passer på de enkelte børn og aldersgrupper.

I huset arbejder vi med at indrette og forme små læringsmiljøer til børnene, som fremmer deres udvikling og kan udfordrer dem i dagligdagen. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet gennem stimulerende leg.

Vores uderum er opdelt i følgende læringmiljøer:

Det åbne og sociale rum til f.eks. boldspil, bålsted og drageflyvning.

Det trygge afgrænsede rum til sandkasse, legehuse og rutchebane. Det vilde og rummelige rum med plads til fordybelse, motorisk udfoldelse og fascination. uderum er opdelt i følgende områder:

Samarbejde med forældre om børns læring

Vi vægter et godt forældresamarbejde, hvor forældrene har indflydelse på og inddrages aktivt i dagtilbuddets arbejde og med børnegruppens trivsel og udvikling. Vi samarbejder dagligt med forældrene omkring børnene dagligdag og læring. Vi snakker om dagens aktiviteter, og om hvordan den er gået. Vi opretter billede album hver måned, hvor vi dokumentere hvad vi laver i dagligdagen. Vi sender nyhedsbreve ud, med information og beskrivelse af de forskellige aktiviteter. Forældrene kan udfra billederne, snakke med deres barn om hvad det har lavet i institutionen.

Børn i udsatte positioner

For at få en fælles forståelse af begrebet “børn med særlige behov” har vi valgt, at tage udgangspunkt i undervisningsministeriets definition.

“Børn med særlige behov er……. alle de børn institutionen vil gøre noget særligt for. Alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at de kan udvikle deres kompetencer”. Det betyder i praksis, at når vi får en bekymring for et barn, sættes der flere tiltag igang. I Stepping natur og idræts børnehus deler vi vores reflekterende viden og erfaring om barnet. Dernæst overvejer vi hvordan vi kan ændre eller tilpasse vores praksis, så den kommer barnet tilgode. Hvis vi vurderer at barnet ikke kan udvikle sig hensigtsmæssigt med den pædagogiske praksis vi kan tilbyde, beder vi om hjælp udefra. Det kan være være indstilling til den kommunale talepædagog, inddragelse af PPR-pædagogisk psykologisk rådgivning, socialforvaltningen eller sundhedsplejeske. Fælles for dem alle er, at de bidrager med en ekspertise og faglighed som gør, at vi i højere grad kan præcisere og tilrettelægge den pædagogiske indsats, og dermed give barnet de bedste rammer for udvikling.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvert år til fra 1.april til 30.juni, starter alle kommende skolebørn i førskole på Stepping friskole. Det er primært en kendt ansat fra Børnehuset der følger med i førskolen og gør børnene skoleparate. Vi samarbejder med skolen, dvs. at børnene dagligt er med til fælles morgensang og fortælling med hele skolen, og derefter bevægelse, alle frikvarterer afholdes sammen med resten af skolen. I førskolen arbejdes der udfra bogen “knæk læsekoden” og tallene fra 1 til 10. Inden sommerferien kommer børnene på besøg i 0.klasse og deres kommende lærer kommer på besøg i førskolen.

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

Vi har et tæt samarbejde med Stepping friskole, der kommer ugentligt en musiklærer i børnehuset til musik. I ferieperioder er der fællespasning sammen med Stepping friskoles SFO.

Vi har et tæt samarbejde med Stepping kirke, vi fejrer højtiderne i kirken såsom høst, påske og jul.

Vi har et tæt samarbejde med Stepping hallen, som vi bruger flere gange i løbet af ugen.

Vi har fri adgang til den lokale spejderhytte og de omkringliggende faciliteter. Vi har mulighed for længere ture ud af huset med vores store bus-lille bus-elcykler og klapvogne, til Christinero, biblioteket, legeparken, Ødisskoven, Revsøskov og meget andet

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø,

Som udgangspunkt benytter Stepping Natur og Idrætsbørnehus sig af DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) værktøjer herunder dagtilbudstermometeret. Hvilket er et værktøj der gennem refleksionsskemaer kortlægger børnemiljøet med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Nedenfor ses en kort beskrivelse af de 3 miljøer hvilket er med til at give en overordnet vurdering af børnemiljøet i Stepping Natur og Idrætsbørnehus.

Fysiske børnemiljø

• Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

Psykiske børnemiljø

• Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag.

Æstetiske børnemiljø

• Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udvikle sig

Børnene oplevelse og barnets perspektiv i forhold til børnemiljøet har vi vurderet giver bedst mest nuanceret og reelle perspektiv gennem observation, faglig viden og fortolkning.

Iflg. Alison Clark kan 0-2 årige børns perspektiver inddrages. Da de helt små børns sprog ikke er så udviklet, er det sjældent dem, der er øje for, når dagtilbud skal gennemfører de obligatoriske børnemiljøvurderinger af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Men alle børn kommunikerer hvilket sker gennem lyd, krop, mimik, bevægelse osv. Selvom små børn ikke har meget verbalt sprog er pædagogerne lykkedes med at skabe sig et indtryk af, hvad der er på spil for de helt små børn.

Eksempel: Når småbørn der ikke kan gå, gentagne gange bliver sat i sandkassen og gentagne gange søger væk, tyder der fx på, at de gerne vil noget andet. Eller når nogle småbørn ser en filmoptagelse fra en leg tidligere på dagen og reagerer skræmt på at et barn på et tidspunkt bliver irettesat så giver det stof til eftertanke om, hvordan voksnes korrektioner virker på børnene.Kilde: www.eva.dk Når vi skal indfange børneperspektiv, skal vi som voksne forsøge at fastholde og forstå de tanker, oplevelser og opfattelser som barnet har af sit eget hverdagsliv. Det kan vi gøre enten direkte ved for eksempel at spørge børnene eller mere indirekte ved for eksempel at forsøge at forstå og fortolke børns handlinger, attitude og intentioner.

De seks læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling

De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler:

En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid.
Fantasi og kreativitet
Kompetence til at forstå og håndtere følelser
At tilbyde børnene forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulterelle erfaringer
At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige personer, der selv kan tage intiativ.

At skabe mulighed for, at børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere i et socialt fællesskab.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Barnet skal møde nærværende voksne, der er i børnehøjde på gulvet sammen med børnene. Børnene skal vide hvad der er mulighed for i de forskellige lokaler, således at de med tiden tør udforske hele institutionen. Vi vil arbejde på at det enkelte barn udvikler og lærer, at tro på egne evner og færdigheder, vi vil styrke og guide dem i deres emotionelle udvikling og begrebsverden, så de får et sundt selvværd.

Vores mål:

At styrke barnets selvværd og selvtillid
At styrke barnets selvstændighed
At opleve at være afholdt og værdsat
At styrke barnets færdigheder til at indgå i et socialt samspil
At barnet lærer egne og andres grænser at kende
At barnet lærer at kunne rumme egne følelser og udvise empati
At give barnets mulighed for at være selvhjulpen
At støtte udvikling af fantasi og kreativitet

Vores midler og metoder:

Ved at være nærværende og synlige voksne
Støtte barnet i at udtrykke egne behov og følelser
Støtte barnets i at skabe venskaber i Børnehuset
Støtte barnet i at opleve succes
Selvhjulpenhed i forbindelse med på og af klædning samt ved måltider
Fri leg og voksenstyret leg
Støtte barnets i og gennem nærmeste udviklingszone

Vi vil dokumentere på følgende måde:

Forældremøder
Forældresamtaler
Sprogvurdering
SPU ved skolestart
Fotos
De styrkede læreplaner er offentligt tilgængelige på vores hjemmeside og iportalen.

Social udvikling

De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljø giver mulighed for, at børnene:

Lære at møde andre anerkendende og respektfuldt.
Udvikle kompetencer til at indgå i forpligtende fællesskaber.
Udvikle kompetencer til at etablere og vedligeholde venskaber.
Give rum til at Iagttage andre børns leg, da det fremmer den sociale udvikling, læring af omgangstone og legens regler.
At sikre at børn anerkendes og respekteres som de er
At sikre at børnene oplever at hører til
At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn.

At børn inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Vi leger sammen med børnene som voksne de kan spejle sig i. Vi arbejder med at lære børnene empati, vente på tur, øve at være lyttende ved kollektive beskeder, samt når andre fortæller. Børnene skal lære gennem relationer med andre mennesker, at give udtryk for egne behov og grænser, og derved udvikles deres sociale kompetencer. Vi som voksne er medvirkende til at udvikle disse, ved at lære at sætte ord på deres følelser og behov. Legen har en central betydning i barnets udvikling af de sociale færdigheder. Gennem legen lærer barnet at forhandle, indgå kompromisser og løse konflikter. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor hele tiden må afstemme med hinanden.

Vores mål: At lære at lytte og tage hensynAt skabe venskaberAt kunne skabe kontakt til at kunne omgåes andre på en hensigtsmæssig mådeAt få anerkendende relationer med andreAt opleve fællesskabLærer at sætte grænser for sig selv og sige til og fraAt opleve tryghed, omsorg og tillid i deres relation med både børn og voksne

Vores midler og metoder:

Ved at være nærværende, synlige og anerkendende voksne
Være gode rollemodeller
Ved at guide børnene igennem deres konflikter, så de på sigt selv kan løse dem
Lære børnene sociale spilleregler
Opleve sig selv som en del af fællesskabet
Lære børnene at aflæse andres følelser og udvise empati
Samling, lytte til hinanden, vente på tur
Måltider, hjælpe hinanden, rydde op efter sig selv, bordskik
Leg og oplevelser på tværs af huset

Dokumentation:

Forældre samtaler
Forældremøder
De styrkede læreplaner
Fotos
Den daglige kontakt med forældre
Månedsplan

Kommunikation og sprog

De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at:
• Børnene udvikler deres sprog og glæde ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter.
• Børnene udfordres til sproglig kreativitet ved at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.
• Støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.

Hvis sprogvurderingen som laves når barnet er 3,0-3,3 år viser, at barnet har behov for sprogstimulering har dagtilbuddet pligt til at iværksætte sprogstimulerende indsatser, der er tilpasset det enkelte barns behov. Vi har talepædagog tilknyttet fra PPR. – At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter
– At støtte børnenes interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Den sproglige udvikling foregår på mange niveauer, da børnene endnu ikke har udviklet et talt eller forståeligt sprog, mens andre taler flydende. De voksne har fokus på deres kropssprog, samt at sætte ord og begreber på hvad der foregår i de daglige rutiner og dagligdagen, så børnene oplever en velkendt og genkendelig struktur. Vi vil have korte samlinger, hvor der tales og synges sammen, samt mundtlige fortællinger/oplæsninger af enkle historier/eventyr og genfortælling af de oplevelser vi har sammen. Gennem rim og remser, vil børnene tilegne sig nye ord og større ordforråd, da de her ofte udtales med mere tydelighed end almindelig tale. Der vil være mange gentagelser i form af mundmotorik, sange med fagter, vrøvle ord, pegebøger, korte historier og dagligdags samtaler. De voksne er sproglige rollemodeller for børnene, og skal guide til at indgå i fællesskaber. Barnets skal have mulighed for at lytte, fortælle og stille spørgsmål samt lege med sproget.
Sprog skaber kontakt, og er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Børn har brug for at møde voksne, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse. Herigennem får børnene mulighed for at udtrykke sig frit og træne dialogen.
Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter og betydningsfuld kommunikation med voksne.
Sproget er en forudsætning for løsninger af problemer og konflikter børn-børn og børn-voksne imellem. Samt styrker den røde tråd til skolen og overgangen hertil.

Sprogstimulering er vigtig for børn med talevanskeligheder, da problemer med forståelse og tale kan påvirke deres indlæring og socialisering. Disse problemer kan påvirke deres liv i negativ
retning. For børn med talevanskeligheder, har vi tilknyttet en talepædagog, som både arbejder med børnene enkeltvis, og i grupper, samt rådgiver forældre og personale.

• Børn skal have mulighed for at få et alsidigt sprog gennem kommunikation med voksne og børn • Børn skal opfordres til sproglig kreativitet samt udtrykke sig gennem forskellige genrer
• Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftlige verden, herunder bogstaver og tal

Det betyder, at vores læringsmiljø skal indeholde:
• Sprogstimulering f.eks. med rim, remser, sange, sanglege, stimulering af mundmotorik, sætte ord på tegninger, billeder, oplevelser osv.
• Historier, fortællinger og læsning
• Varierede spil
• Bøger fra Biblioteket og besøg dertil
• Uderum med plads til kreative og fantasifulde lege, naturoplevelser m.m. • Ture ud af huset med muligheder for nye sproglige oplevelser
Dialogisk læsning Det betyder, at vi voksne skal:
• Tale med og ikke til børnene
• Lytte interesseret og anerkendende
• Opfordre til kommunikation barn-barn imellem
• Reagere på og deltage i børns initiativ til kommunikation
• Være opmærksomme på sprog ”huller” i forhold til børn med særlige behov
• Gentage sætningen anerkendende, og ikke rette selve sprogfejlen

Vi har nået, hvad vi ville, når:
• Børnene bruger sproget, sang, rim og remser spontant og kreativt
• Børnene viser nysgerrighed overfor tegn, symboler, bogstaver og tal
• Hovedparten af børnene udvikler et alderssvarende sprog

Vores mål:

At styrke barnets udtale, ordforråd, begrebsdannelse, sætningsopbygning
At barnet udvikler evner til at udtrykke følelser, ønsker og behov
At barnet udvikler nysgerrighed og interesse for symboler, tegn, bogstaver og tal
At styrke barnets selvværd gennem sproglige kompetencer
At gøre barnet sprogligt kompetent til skolestart

Vores midler og metoder:

– Samling

Fagtersang, sang, rim,
remser
Gennem samtaler med børn
Højtlæsning af bøger, fortælling af historier
Ved at sætte ord på handling
Ved at bruge gentagelser
Brugeunderstøttende strategier: bl.a. åbne spørgsmål
Arbejde med bogstaver, tal,
ugedage, årstider – forståelse for omverden
Af, og påklædning – i talesætte sine behov
At have fokus på at danne et tydeligt kropssprog, som støtter det verbale sprog
Give det enkelte barn mulighed for at
komme til ord
Samarbejde med talepædagog

Dokumentation:

– Forældresamtaler

Sprogvurdering og handling på
resultater
Fotos
Dagligdagssamtale med forældre
Månedsplan

Krop, sanser og bevægelse

De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene:

– Udvikler glæde ved at bruge kroppen

Støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter.
Støttes i deres fysiske sundhed blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.
At børnene udvikler bevægelsesglæde
At børnene udvikler sig motorisk

At støtte udvikling af hele barnet igennem pædagogisk idræt

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Vi vil være meget aktive i dagligdagen, børnene skal opleve en variation af det vilde og det rolige, de skal opnå en fornemmelse af egen krop og sig selv, både muligheder og begrænsninger. Der vil dagligt være fokus på den motoriske udvikling ved forskellige planlagte aktiviteter, som rytmik, sanglege og fysisk aktivitet. Børnene skal øve sig i at blive selvhjulpne, ved af og påklædning.
Det pædagogiske læringsmiljø skal invitere barnet til at få kropslige erfaringer i et miljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor de pædagogiske personale understøtter det enkelte barn og skaber fleksible, inkluderende læringsmiljøer.
I en idrætsinstitution er idræt, leg og bevægelse en naturlig del af hverdagen og den pædagogiske praksis. Børnene skal allerede fra starten af institutionslivet, vænnes til at være fysisk aktive og bevare glæden ved at bevæge sig, således at det bliver en naturlig del af deres hverdag. Ved at fokusere på kroppen udvikles børnenes kreativitet, sprog, sociale kompetencer, evne til at handle og glæde ved idræt. Idrætten for de små skal organiseres sådan, at det bliver starten på en livslang glæde ved at dyrke idræt. Det centrale er, at børnene er i bevægelse og idrætten er integreret i deres aktiviteter. For at praktisere dette anvendes en bevidst idrætslig og pædagogisk faglig inddragelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse. Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling. Hverdagen er tilrettelagt, så der både er strukturerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt rammer og indhold, og mulighed for børnenes frie leg. Børnehavens fysiske rammer og legepladsen er indrettet, så det giver børnene mulighed for at opsøge og indrette mange forskellige udfoldelsesmuligheder i løbet af dagen. Der er mange forudsætninger, der skal opfyldes for, at bevægelse bliver en integreret del af alle børns hverdag. Både de fysiske rammer og dagligdagens aktiviteter skal stimulere til bevægelse, så børnene opfatter, at idræt, leg og bevægelse ikke er noget, der skal foregå på bestemte tidspunkter i bestemte omgivelser, men kan foregå når som helst, hvor som helst og med hvem som helst. Vi opfordrer forældrene til at være aktive medspillere i denne udvikling, således at de også gennem fysisk aktivitet er med til at give børnene gode livsbetingelser.

Mål:

– Sansemotorisk udvikling

At bevæge sig og turde udfordre sig selv
At udvikle bevægelsesglæde
At få viden om og kendskab til sin egen krop og egne muligheder
At støtte hele barnet gennem pædagogisk idræt

Midler og metoder:

– Væregode rollemodeller

Skabe rum for dans, leg og bevægelse
Sætte fokus på krop og dens muligheder, kropsbevidsthed (tale om at gøre ting med kroppen, lytte til kroppen)
Bruge udearealer til fysisk udfoldelse
Bruge hallen
Aktiviteter på tværs af huset
Sætte mere fokus på at være selvhjulpen (kravle op og ned, tøj på og af)
Grovmotorik kravle op og ned af ting, løbe, cykle, forhindringsbane
Finmotorik:perler, tegne, spiser, bygge, klodser, lyne og knappe
Sanser: stimulerer de forskellige sanser

Dokumentation:

Forsamtaler
Styrkede læreplaner
Fotos
Den daglige samtale
Månedsplan

Natur, udeliv og science

De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene:

• Udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen

Udvikler respekt for naturen.

• Får kendskab til natur, udeliv og science.

At børnene udvikler respekt og forståelse for og opleve glæden ved at være i naturen

At børnene få kendskab til naturen og de forskellige sanser bliver stimuleret og udviklet

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Vi ser det som en vigtig del af børnenes hverdag, at de kommer ud hver eneste dag, så de oplever de forskellige årstider og årstidernes kendetegn, ligefra sne og frost til sol og varme. Vi vil alt efter årstiden udforske de spændende ting der foregår i naturen, dette sker ved at føle, mærke, sanse og opleve forskellige ting som insekter, dyr og planter.
Formålet for Institutionen er, at børnene har mulighed for at: Lære om naturen i naturen – Naturens cyklus, dyreliv, planteliv i forskellige områder, vejrfænomener) Lære at respektere naturen – farer, miljø, forurening, hensyn til dyr og planter.
Være aktive, i – om og med Naturen
– I, betyder at der udøves fysisk udfoldelse i varieret terræn. Børnene kan klatre i træer og i tov, der skal hentes brænde, der skal bæres stammer, der skal bygges, løbes og balanceres. Den motoriske udvikling bliver helt naturligt udfordret og derved udviklet.
– Om, betyder at sproget helt naturligt bliver udviklet, fordi der er tid til at samtale om det der findes i skoven, om det der fanger børnenes interesse. Der er tid til at sætte ord på, der er tid til at fortælle.
Med, betyder at naturen undersøges, naturfænomener følges, børnene iagttager, børnene undres – børn og voksne begejstres sammen og der laves forsøg. Børnene får en helt naturlig naturvidenskabelig viden.
Børn der færdes meget i naturen, kendetegnes bl.a. ved:
Det pædagogiske arbejde i naturen medvirker til, at børnenes hverdag kan kendetegnes ved:
Færre konflikter
Rolige børn
Koncentrerede børn
Børn der fordyber sig
Børn der leger lange lege
Børn der forvandles fra at være urolige til at være rolige
Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet gennem stimulerende leg.
Vores uderum er opdelt i følgende områder:
Det åbne og sociale rum til f.eks. boldspil, bålsted og drageflyvning.
Det trygge afgrænsede rum til sandkasse, legehuse og rutchebane. Det vilde og rummelige rum med plads til fordybelse, motorisk udfoldelse og fascination.

Vores Mål:

Oplevelser ved de forskellige årstider
At få kendskab til planter og dyr
At få interesse for og en viden om naturen og miljøet
Opretholde at flage med det grønne spirer flag
Giver børnene kendskab til oplevelser i lokalmiljøet

Vores midler og metoder:

– Samle ting og materialer fra naturen og bruge dem (spisekastanjer, grankogler til pynt osv.)

Ture ud af huset
Legepladsen (kigge og undersøge forskellige dyr og planter)
Opleve naturens vejrskifte med alle sanser
Være udendørs i al slags vejr
Brugebålplads
Årsbestemte kreative aktiviteter: græskar, grankogler, blade
Være gode rollemodeller

Vores Dokumentation:

Forældresamtaler
Fotos
Månedsplan
Den daglige samtale med forældre
Forældremøder

I dagligdagen, i form af akvarier, terrarier, udrugning af kyllinger osv.

Kultur, æstetik og fællesskab

De overordnede er mål, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene:

• Udvikler forståelse for forskellige kulturelle værdier og praksisser.

• Får erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere med forskellig – artede kulturelle udtryk og udtryksformer. • Får mangeartede erfaringer med æstetiske læringsprocesser og der – med lærer at omsætte deres indtryk af verden til forskellige former for æstetiske formudtryk.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Vi vil arbejde med forskellige kreative aktiviteter, i løbet af deres institutionstid. Vi vil udforske og opleve lokalområdet, kirke, skov og hal osv.
I pædagogiske læringsmiljøer med fokus på kultur møder barnet nye sider af sig selv, udtrykker sig på mange forskellige måder og understøttes i at forstå sin omverden. Deltagelse i fællesskaber handler om forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Det pædagogiske læringsmiljø skal bidrage til at udvikle barnets forståelse af egne værdier og respekten for andres.

Vores mål:

Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets evne til idé generering og kreative tænkemåder og fremme
barnets evne til at udvikle egne ideer
barnets evne til at udtænke og planlægge
Barnets evne til bevidste Beslutnings- processer, at kunne vælge til og fra.
Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder.

Vores metoder og midler:

Projekt med udgangspunkt i de materialer vi har/bliver inspireret af / værkstedet
Daglig brug af det kreative værksted
Projekt årligt med udstillinger
Både med fri fantasi og med bundne opgaver
Ligeledes bruges ude områder og nærmiljø til inspiration for kreative udfoldelser.
Medinddragelse af børnene i forskellige tiltag.

Vores dokumentation:

– Udstillinger/færdige projekter

Billeder/fotos
Nyhedsbreve
månedsplan
Iportalen

Evalueringskultur

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51