Statusopdatering fra 9.kl. i Bruxelles.
Mandag d. 4. april 2016
Så er vi vel ankommet til Bruxelles. Efter køretur, indlogering på hotel og en god gåtur, med indtagelse af durum, sidder vi nu med benene oppe. Køreturen gik fint, dog havde Avis, som vi havde lejet bil ved, misforstået bookningen af to stk. Audi Q7, så vi fik en Fiat istedet. Sådan må man jo finde sig i så meget?
Det er tankevækkende at vi på vej ind i Belgien slet ikke er stødt på grænsekontrol eller andre former for politi, når man tænker på, at det kun er 14 dage siden terrorangrebene fyldte nyhederne. Faktisk var den eneste kontrol ved grænsen ind i Danmark!
Der er god stemning over hele linjen, det tyder godt for de næste dage? Der er forårsstemning med lune temperaturer og forårstegn som en udsprunget bøg?
Tirsdag d. 5. april 2016
Vi startede dagen ud med en nærende morgenmad, selvfølgelig var der croissanter og pain au chocolat.
Bagefter bevægede vi os ned til minibussen, hvor vi koncentreret fik os bakket ud, af den lille P-kælder. Efter en lille køretur på omtrent et kvarter, var vi i Bruxelles centrum. Der var vi inde i nogle forskellige butikker, hvor vi kunne shoppe lidt. Efter det kom vi ind på Grand Place, der var meget flot.
Derefter gik vi efter, at se Maneken Pis, på vej derover så vi en masse chokoladebutikker, med lækker belgisk chokolade.
Efter Maneken Pis gik vi på jagt efter et tegneseriemuseum, på vej gik vi igennem en eksklusiv shoppinggade.
Da vi havde set det museum, skulle vi ud og se et ghetto-område, men da vi så en masse fede butikker på vej derover, blev vi selvfølgelig lige nød til, at shoppe først. Da vi endelig ankom til ghetto-området, syntes vi ikke det var så spændene, så vi kørte hurtigt igennem det og tog hjemad istedet. Da vi kom hjem gik pizzaholdet bestående af Kasper, Camilla og Sofie ned for at hente pizzaer. De havde bestilt fire pizzaer og nummer 13 (gusti). Nummer 13 bestod af salami, mozzarella, skinke, løg, oliven, artiskokker, kapers og ansjoser. Fra nu af hedder pizzaen ikke gusti, men gusten.0
Så nu er vi endelig hjemme efter en lang dag. Vi er meget trætte, så derfor ligger vi nu på hotelværelset med benene oppe og gør os klar til en ny spændene dag.
Onsdag d. 6. april 2016
Morgenmad blev spist udendørs, eller rettere i bagenden af Fiat’en, i solskin☀ Aldi laver gode baguettes og doughnuts?Vi har i dag set Waterloo, og besteget den høje udkigspost. Ved Waterloo blev 50.000 soldater slået ihjel på én dag og det førte til Napoleons fald. Vi væddede om højden på udkigsposten, og Anderś gæt var tættest på. Han vandt retten til at køre hjem og Adam tabte, så han gør bussen ren i Flensborg på fredag? En film i 4D om krigen hvor man kunne mærke rystelser og lugte krudtslam, så vi også.
Turen gik bagefter til Atomium, der blev bygget i forbindelse med Expo Verdensudstillingen i 1958. Vi så udstillinger i de forskellige sfærer og kørte i en elevator, der var Europas hurtigste i 1958 med 5 m/s. Udsigten fra den højeste sfære var flot.
Kl. 14.30 ankom vi til city2, som er et stort indkøbscenter. Vi spiste frokost sammen og gik på derefter på shopping. Anders gik på jagt efter en stor beskidt belgisk vaffel, han kunne være mæt af i flere dage. Vi var flere der fik vafler, og de ligger virkelig en god bund ?
Madholdet fra i går er blevet fyret. Én gusten pizza er mere end nok, så to nye er kommet på posten, Adam og Henrik. Det bliver spændende om de kan gøre det bedre..
Torsdag d. 8. april 2016
Hva’ sker der danske…
Vi startede dagen med at køre ind til Europa-Parlamentet, hvor vi skulle have en rundvisning af Jørn Dohrmann. Jørn havde sagt at vi var sammen med en anden gruppe og det viste sig så at være en bus fuld af pensionister og ind imellem de mange pensionister befandt der sig også en dame midt i 40’erne. Vi er ikke helt sikre på, om hun overhovedet vidste hvad demokrati betød, for sådan virkede det ihvertfald ikke. En anden af de yngre deltagere sad og sov, og når han var vågen, tjekkede han Facebook. Da vi var færdige i parlamentet tog vi ud for at finde os noget morgenmad, for det havde vi ikke nået inden. Da vi havde spist vores “morgenmad” kørte vi en lille time for at få brugt nogen af de penge vi havde fået for besøget på parlamentet. Ja, vi fik 650 kr pr. person for at besøge parlamentet. Vi kørte ud for at skydive, det går ud på at man får en dragt og briller på, og så kommer man ind i et rør, en person af gangen sammen med en instruktør. Når man er inde i røret kommer der vind op fra bunden med 200 km/t, så flyver man op og så føles det som om at man laver frit fald. Det var helt klart turens fedeste oplevelse. Efter at vi havde været ude og flyve kørte vi ind til midtbyen, hvor vi shoppede en times tid og sluttede aftenen af med at spise på “Boston Steak House”. Store bøffer og burgere skulle slutte turen i Bruxelles af. I morgen tidlig er der afgang fra hotellet kl. 6.00. Fiat’en får kurs mod Flensborg og så ses vi snart.