Gå tilbage

 

Stepping Friskole søger pr. 1. april en leder til vores skolefritidsordning, som enten er uddannet pædagog eller lærer. Vores nye kollega skal fra påske og indtil sommerferien være førskolebørnenes primærvoksen.

Resten af skoleåret forestiller vi os, at sfo-lederen enten skal være støttepædagog i skoledelen, eller have timer i børnehaveklassen. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi søger en varm, iderig og aktiv person med myndighed, der har lyst til at være med til at skabe et trygt og udviklende miljø for børn og voksne.

Stepping Friskole har 150 børn i skolen og 45 børn i fritidsordningen. Skolen startede i 2011 og ligger i en landsby mellem Kolding og Haderslev. Vi har 21 ansatte.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem BUPL & Dansk Friskoleforening.

Har du spørgsmål eller lyst til at se skolen så kontakt skoleleder Lise V. Klausen på tlf. 6168 7180

Ansøgning sendes pr. mail til job@stepping-friskole.dk

Ansøgningsfrist onsdag d. 25. februar 2015.