Formål for faget Storyline

Storyline er en tværfaglig undervisningsmetode, der passer rigtig godt til den Grundtvig-Koldske tanke om at undervise historisk-poetisk.

I de perioder, vi har storyline vælges fortællinger, der passer til det emne, vi er i gang med. Fx hvis storylinen hedder Grækenland i oldtiden, vil vi fortælle de græske myter, Iliaden, Odysseen, stjernefortællingerne og de græske tragedier. Vi vælger ofte også en roman, der handler om mennesker, der levede på daværende tidspunkt, og som gør lidt ud af at fortælle om hverdagslivet. På den måde giver morgenfortællingerne eleverne en masse faglig viden, som de kan øse af, når vi skal arbejde med emnet i storylinen.

Når storylinens emne er valgt, forestiller vi os i fællesskab, at vi er på et bestemt sted, på en given tid og måske i en særlig sammenhæng – men også, at vi hver især er en bestemt person. Fx i Rom omkring år 0 som legionær i den romerske hær ved navn …..Antonius

Børnene skal så tilegne sig faglig viden gennem identifikation med den person, de er i story-linen og indlevelse i personens livsvilkår og de ting, vi forestiller os, personen oplever og ser. Indlevelsen virker befordrende for læringsprocessen, fordi de ting vi har haft en oplevelse med, og som har skabt en følelse i os, er nemmere at huske.

Når vi starter en storyline, begynder vi altid med at aktivere den viden, børnene har om emnet på forhånd. Her finder vi sammen med eleverne ud af, hvad vi kunne tænke os at vide om emnet og laver dermed overskrifter for hele forløbet. Det kalder vi en nøglesnak.

Lærerne vil typisk stille spørgsmål, der skal lede eleverne på vej . Hvis man fx skal lære en kultur at kende, hvad skal man så vide noget om?

Målet er, at få børnene til at se meningen med det, de skal lære, at de tager ejerskab for projektet, og at de lærer at lave en disposition.

Ofte starter vi storyline-timen med en nøglesnak om det, vi skal arbejde med den pågældende dag.

I storyline blander vi fagene, så de danner en meningsfyldt helhed, men vi vægter den historiske bevidsthed meget højt. Fag som historie, religion, natur og teknologi, geografi, madkundskab, håndværk og design og billedkunst er fag, vi ikke har på skemaet fra 0. til og med 6. klasse, men som indgår i stort set hver eneste storyline.  Dansk kommer helt af sig selv til at fylde en del, da vi skriver mange historier, eleverne holder foredrag, laver deres egne fagbøger, små film og interviews, laver ordkort og skal læse en del faglitteratur om emnerne.

Andre typiske opgaver er at lave en tegning eller en dukke, der viser det tøj, man gik med i den periode, vi arbejder med: At lave et måltid fra den tid eller stedet, indtegne en rejse på et kort, udregne hvor meget vand, man skulle have med på rejsen, og hvor stor tønden så skulle være, lave en billedfrise eller et teaterstykke over en myte eller bygge en minikopi af datidens huse osv.

Vi har hvert år tre længere forløb på 8-10 uger, hvor der undervises via story-line-metoden 9 lektioner om ugen, samt en eller to kortere. Vi tilrettelægger emnerne sådan, at vi hvert år har en story-line, der tager udgangspunkt i naturvidenskab og en historisk.

For os at se er form og indhold uløseligt forbundet i story-line-metoden.

De strukturer, der er i storyline-metoden, giver gode muligheder for at undervisningsdifferentiere, fordi opgaverne kan løses på forskellige måder og niveauer.

Børnene arbejder i grupper på tværs af alder. De store skal ikke bare tage medansvar for deres egen læring, men også hjælpe de yngre elever. Man ved, at den måde, man lærer mest på, er ved at skulle lære fra sig, da det kræver, at man har forstået stoffet. De yngre elever har noget at se op til, der er flere til at hjælpe dem og de kommer til at lære de ældre elever at kende og bliver trygge ved dem.

Der arbejdes efter en 7-års plan, som den ses her nedenfor: http://stepping-friskole.dk/wp-content/uploads/2022/06/storyline-7-aars-plan-2.pages