Hvorfor en privatinstitution i Stepping?
Vi tror på, at vi kan løfte lokalområdet i Stepping, ved at lave en spændende børnehave der kan tiltrække flere børnefamilier til området.
Vi tænker, at det er naturligt at man som forældre, ligesom i skoledelen, gerne vil have medindflydelse på og ansvar for børnenes opvækst og synes at det giver mening at begge institutioner bygger på de samme grundværdier.
Det vi kan skabe, er en helhed og sammenhæng i børnenes liv, hvor et godt samarbejde mellem daginstitution og skole, og hvor der er en tydelig tryghed i børnenes overgange.
Bygningernes placering i forhold til hinanden, og tæt på hallen og naturen, giver optimale muligheder for at udnytte faciliteterne, og gør det nemt for forældrene at aflevere børnene et sted.
Vi mener, at ved at skabe en sund og stærk daginstitution i Stepping, styrker vi grundlaget for skole, familieliv, foreningsliv, kirken og lokalsamfundet i byen.
Om institutionen
Stepping Natur- og Idrætsbørnehus åbnede 1. august 2017 på Søndre alle 18. Vi har på rekordtid fået bygget en ny og flot såkaldt “letbygning” på ”forsamlingshusgrunden”. Børnehaven er en aldersintegreret institution med børn fra 0 til 6 år.
1. oktober 2018 åbnede vi op i den gamle kommunale børnehave Søndre allé 28B, efter ombygning, tilbygning, renovering og udvidelse af legepladsen med 7000kvm mark, som nu er nyetableret legeplads.
1. maj 2021 har vi en stor flok engagerede forældre bygget et bålhus, shelter og muldtoilet i “vores” skov på Langforte knap 2 km fra Børnehuset. Her er vi ofte, børnehaven er der en fast dag i ugen, hvor de bliver afleveret og afhentet derude. Vuggestuen cykler derud på andre dage. Det er en fantastisk skov, et sted fyldt med oplevelser, læringsrum og udvikling.
April 2024 søgte landsbyrådet i samarbejde med forældrerådet fondsmidler til at købe bord-bænkesæt til skoven. Dette lykkes og der er blevet indkøbt 20 sæt blandet børne og voksen.
Børnetal
Integreret Daginstitution 0 -6 år. Børnehaven er privat og ligger i forbindelse med Stepping friskole.
Pr. 1.oktober 2018 i de nye bygninger har vi mulighed for 48 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.
Pr.1. januar 2024 har vi 37 børnehavebørn og 21 vuggestuebørn.
Vuggestuebørnene er på en stue i den ene ende af huset, med egen indgang og garderobe, samt i vuggehuset lige ved siden af børnehuset. Børnene sover primært i egen medbragt barnevogn under halvtag, og vognene opbevares i tørt aflåst skur. De ældste børn tilbydes middagslur indendørs i egen seng, med medbragt tilbehør efter behov.
Børnehavebørnene har ligeledes egen indgang og egen garderobe. Alle børn er opdelt i farver efter deres årgange, som følger dem fra vuggestuen til skoletiden. Børnehaven er i åbent plan med 2 stuer.
Leder og pædagog: Mette Glumsø
Pædagoger: Vibeke Damgaard, Tina Krongaard, Britta Leonard, Stine Toftum, Annette Erlang, Mette Løbner og Susanne Dahlmann Gubi .
Pædagogisk assistent: Pernille Snitgaard.
Pædagog studerende 1/2 årlig: Julie Gusfa i børnehaven og Freya Kronborg Jørgensen i vuggehuset
Pædagogmedhjælpere: Marianne Beldringe, Dorte Hermann, Mathilde Thrane, Tobias Larsen, Anders Christensen, Kerstin Homilius.
Praktiske oplysninger
Kontakt: Mette Glumsø
bornehuset@stepping-friskole.dk eller tlf. 23 36 69 32/74 56 20 02
Indskrivning/ledige pladser
Ved indskrivning eller forespørgsel af jeres barn/børn i børnehave eller vuggestue, kontakt da Mette Glumsø på 23366932 eller bornehuset@stepping-friskole.dk.
Børnehusets forældreråd
Anne Schrøder Jessen, Karina Jensen, Tanja Rhinstrøm, Stine Christiansen, samt bestyrelsesmedlem Lena Søndergaard.
Takstblad
Både daginstitution, SFO-betaling og skolepenge betales forud til den 1. i hver måned
Daginstitutionspris i Stepping Natur og Idrætsbørnehus 2024
Priserne reguleres hvert år pr.1. januar. Vi ønsker at følge Kolding kommunes priser.
Vuggestue:
0-2 år ( takst 1) kr. 4.800,- i 11 mdr. (juli er betalingsfri) incl. madordning, frugt og bleer.
Børnehave:
3 år – skolestart ( takst 2) kr. 2.302,- i 11 mdr. (juli er betalingsfri)
Den måned barnet fylder 3 år overgår det til ( takst 2) Ved spørgsmål kontakt leder Mette Glumsø på 23366932 eller på mail bornehuset@stepping-friskole.dk
Der gives søskende rabat efter følgende regler i daginstitutionen. Du betaler fuld pris for den dyreste plads og 50 % søskenderabat til øvrige pladser udfra Kolding kommunes priser.
Sammenbragte børn med fælles folkeregisteradresse kan opnå søskenderabat.
Fravær
Brug Iportalen når der skal gives besked til institutionen ved alt fravær, fridage, sygdom og ferie. Samt skal der gives besked, hvis andre end forældrene henter.
Iportalen
Iportalen er et supplement til vores kontakt til dig som forælder.
Når du er logget ind, kan du:
- Se hvad der sker i Børnehuset
- Sende beskeder til os, f.eks. om barnets fridage, sygdom,kontaktinformationer, mv).
Når du ordner disse ting elektronisk via iportalen, har vi mere tid til at tage os af børnene.
Vi bruger iportalen til
- At krydse børn ind og ud samt registrere fremmøde
- At sende informationer til dig.
- at reklamere for specifikke aktiviteter / arrangementer ved at skrive ting på din velkomstside, når du er logget på.
- tilmeldinger til aktiviteter, ferier, mv.
Hvorfor
Når du sender informationer elektronisk, er det meget mere effektivt end via telefonen og vi har tid til andre ting. Samtidig kan du sende os informationerne, når det passer dig, 24 timer i døgnet. Det giver størst mulig fleksibilitet for dig og os.
Det er derfor vigtigt, at du bruger systemet. Det giver os mulighed for at komme ud med informationer på en nem og effektiv måde – og det giver dig mulighed for at blive bedre orienteret om hvad der sker i dit barns liv i Børnehuset.
Personlig kontakt
Informationerne på siden vil altid være generelle. Hvis vi oplever at der er behov for personlig eller specifik information, vil vi altid henvende os personligt. Ligesom du skal henvende dig til os personligt, hvis du føler et behov for direkte information eller har spørgsmål omkring dit barn.Systemet erstatter ikke den personlige kontakt.
Hjælp
Hvis du har problemer med systemet, eller måske ikke umiddelbart har adgang til en pc/internet, skal du bare henvende dig personligt og snakke med Mette Glumsø – vi vil gerne hjælpe til med at sørge for at det fungerer for alle. I Børnehuset kan vi altid rette eller tilføje informationer, og du kan også låne en pc/internetadgang og rette informationer hos os.
På siden vil der også være billedgallerier af vores aktiviteter med børnene. De kan kun ses, når du er logget ind. Fremmede har altså ingen adgang til hverken billeder eller personlige informationer. Derfor håber vi også, at du giver os tilladelse til at billeder med dit barn kan lægges op på siden.
Du kan logge på iportalen, via computer, tablet eller telefonen, via din webbrowser på:
URL adressen: steppingfriskolesfo.iportalen.dk.
Nu kan den tilføjes til jeres hjemmeskærm, og I kan derefter let bruge den ved at melde fridage, sygdom og beskeder via et enkelt tryk. Samtidig er der mulighed for at lave kontinuerlige aftaler/aktiviteter, om barnet selv må bestemme/give besked når det skal gå hjem eller lave aftaler. Mulighederne er uendelige, så kom endelig igang 🙂
Sygdom
Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis barnet skal have medicin i børnehuset, skal det afleveres i den originale æske med barnets navn og dosis på.
Påklædning
Børnene skal alle dage have praktisk tøj med efter vejret, vi er ude hver eneste dag uanset vejret. Der skal være skiftetøj på barnets garderobe.
Bleer
Børnehuset udleverer bleer til vuggestuebørnene, børnehavebørn skal selv medbringe bleer.
Mad
Børnehavebørn skal dagligt medbringe en god madpakke til frokost. samt frugt eller lignende til formiddagsmad, hver eftermiddag tilbydes børnene frugt.
Vuggestuebørn får dagligt serveret mad til frokost og formiddags og eftermiddagsmad.
Fødselsdage
Barnet kan medbringe lækkerier efter eget ønske til uddeling i børnehaven. Forældre må meget gerne deltage. Vi tager gerne hjem til jer, hvis vi bliver inviteret.
Lukkedage
Stepping Natur- og Idrætsbørnehus har lukket på alle helligdage, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Kr. Himmelfartsdag, dagen efter kristi himmelfartsdag, Grundlovsdag d.5.juni, 2. Pinsedag, Juleaftensdag, 1. og 2. Juledag dagene mellem jul og nytår, Nytårsaftensdag samt Nytårsdag.
Behovsåbent
I ferieperioder som mellem jul og nytår, dagene op til påske, dagen efter kristi himmelfart og i sommerferien uge 29 og 30 holder vi lukket, dette gør vi for at målrette vores ressourcer, hvilket vi bedst gør når der er børn i huset. Ved pasningsbehov kan det komme på tale, at vi tilbyder sampasning i Østbyens Børnehus i Vamdrup, dette kan kun ske ved henvendelse til leder Mette Glumsø på bornehuset@stepping-friskole.dk eller 23366932.
Normal åbningstid i skoleferieperioder
I uge 7 vinterferien, uge 27-28-31-32 i sommerferien samt uge 42 efterårsferien, bliver I forældre bedt om at give besked på Iportalen, hvorvidt jeres barn kommer eller ej. I disse ferieuger samarbejder vi med Stepping Friskoles SFO, som kommer i børnehuset i disse uger.
Åbningstider
6.15-16.30, dog fredag 6.15-15.30, ugentlig Åbningstid 50,25 timer
Dagligdag/rytme
Børnehave
6.15-6.45 morgenåbning i vuggen og vuggehuset
7.00-8.30 Er vi på stuerne,Formiddagsmad efter behov
8.30 går vi udenfor
9.00 samling
9.30-10.45 aktiviteter
10.45 madpakker/frokost
14.00-14.30 Eftermiddagsmad
14.30-16.30 Fri leg
Vuggestue
6.15-9.00 Vi hygger og leger på stuen
8.00-10.00 der kan soves formiddagslur for de børn der har behov.
9.00 samling
9.15 Der serveres formiddagsmad
9.30-11.00 Aktiviteter i gruppen, såsom legeplads, hallen, gåture, cykelture osv.
11.00-11.30 Frokost
11.30-14.30 Skiftetid, Sovetid, samt leg inde eller ude.
14.30-15.00 Eftermiddagsmåltid
15.00-16.30 Der hygges og leges på stuen eller ude.