Skolelederens årsberetning 2016 – ved generalforsamlingen.
Den største begivenhed på Stepping Friskole i år har helt sikkert været, at vi har fået lavet salen, som vi befinder os i i aften. Den er til daglig glæde, og jeg bliver lidt stolt, hver gang der kommer folk udefra og ser, at vi har sådan en skøn samlingssal. Den har et fantastisk lys og fungerer godt både i hverdagen til morgensang og undervisning, og også når vi for eksempel har teater, ser film, eller der er koncerter, som i næste uge, når musikskolen kommer og optræder for os.
Jeg synes også, at det er dejligt, at vi har fået nogle store vægge, hvor vi kan udstille børnenes skiftende værker. Indskolingens Carl Henning Petersen-inspirerede værker skaber liv og glæde i rummet med alle deres farver.
De rum, vi befinder os i, gør noget ved os. De kan stresse os, især når der er dårlig akustik som i den gamle gymnastiksal, eller de kan skabe samling og være til inspiration. Det bedste eksempel har jeg for nylig set på IBC’s innovationsfabrik i den gamle Gori-fabrik i Kolding. Den er virkelig et besøg værd, hvis I kommer der forbi. Det er kæmpestort og multifunktionelt, men hyggeligt, smukt og med levende plantevægge.
De her typiske røde 50’er folkeskolebygninger er godt kvalitetsbyggeri, men lidt åndløse og kedelige. Det er meget interessant, at man kan se, om en bygning er bygget som folkeskole eller friskole. Pædagogikken kommer til udtryk i arkitekturen. Den tids kommuneskoler er bygget med vinduer, der sidder højt, så eleverne ikke kan kigge ud og blive distraheret. Nogle steder havde man tidligere ligefrem matterede ruder nederst.
I friskolerne var det modsat, fordi Christen Kold netop sagde, at hvis læreren er kedelig og undervisningen uinteressant, er det bedre, at børnene sidder og kigger ud ad vinduet og drømmer, end at de mister lysten til at gå i skole.
Skolen skal så vidt muligt ligne et hjem, for det er i trygge, hjemlige rammer med kærlige engagerede voksne, at barnet udfolder sig og lærer bedst. At fratage disse her bygninger deres institutionspræg og gøre dem hjemlige, er ikke noget, der sker over natten. Men hver gang vi bygger nyt eller laver om, skal vi ikke kun tænke funktion, men også æstetik og lysindfald og på den måde langsomt få det til at ligne den skole, vi er.
Den næste udfordring bliver, når vi skal lave fysiklokale og børnehus. Når man gerne vil lave en natur- og idrætsbørnehave, er det vigtigt, at man med det samme kan se, at det er det, der sker her. Det handler om indretning både indenfor og udenfor, fordi hvis alting ser ud som før, så tror man også, at alting bliver ved det gamle.
I marts næste år skal Stepping Friskole være vært for friskolernes regionsmøde i Sønderjylland. Det er en dag, hvor lærere, pædagoger, sekretærer, pedeller og ledere inspirerer og sparrer med hinanden, spiser sammen, og hvor der er arrangeret forskellige kurser og foredrag. Til sådan et arrangement er det fantastisk, at vi nu kan samles i salen, men også at vi har hallen som nærmeste nabo.
Den 29. marts i år var det 200 år siden, at Christen Kold blev født i Thisted, og det er blevet fejret på mange friskoler landet over. Grundtvig får æren for at være den store skolereformator i Danmark, men i virkeligheden grundlagde han ikke en eneste skole. Det gjorde Kold derimod. Han oprettede mange friskoler, Dalum Landbrugsskole og stod bag nogle af de første højskoler bl.a. for der at uddanne lærere til friskolerne.
Kold gjorde op med død udenadslære og især Balles Lærebog, som igennem mange år i bogstaveligste forstand var blevet pisket ind i børnene. Kold syntes, at det var grotesk, at man ville slå kristendommens kærlighedsbudskab ind i børnene. Han mente, at man i stedet skulle fortælle for børnene, for det, de har levet sig ind i gennem fantasien, husker de og tager til sig. (Historien om lille Maren)
Kold mente, at ethvert barn var et Guds under og født med lysten til at lære. Derfor er skolens opgave ikke at slå den lyst ihjel, men at nære den.
Der er rigtig kommet gang i legepatruljen, og det fungerer virkelig godt. Vi kan allerede mærke, at der er færre konflikter på legepladsen, og de små elsker, at de store gider at lege med dem.
Der bliver flere gange om året arrangeret kurser for legepatruljerne rundt om i kommunerne. Dem har jeg tænkt, at eleverne skal have lov til at deltage i – både for at blive klædt på til opgaven og også som en gulerod.
Karma som var i praktik i fritidsordningen, er blevet ansat indtil sommerferien i førskolen, hvor vi godt kan bruge en ekstra hånd. Hun tager med indskolingen på lejrtur i år, og så lader vi nogle af SFO-damerne blive hjemme, da fritidsordningen jo skal være åben for førskolebørnene i den uge. Så håber jeg, at de små vil vise hende, hvordan vi laver snobrød og leger dåseskjul, når vi er på lejr.
I denne uge er tre 4. klasses elever fra Grønland startet på skolen. De skal være her i seks uger, kan kun tale meget lidt dansk og lider meget af hjemve, men jeres børn er søde ved dem, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dem. Det var egentlig meningen, at der kun skulle have været to her, men den ene pige har en tvillingebror, som her den første weekend var meget ulykkelig hos den familie, han var hos i Fredericia, og derfor besluttede Finn og Majbritt, som de grønlandske børn bor hos her i Stepping, at invitere ham hertil også.
Hvert år er en stor flok grønlandske børn fra 4. klasse seks uger i Danmark. Vi synes, det er lang tid for børn i den alder at være så længe væk hjemmefra, men fremtiden for dem er jo måske, at de skal tage deres uddannelse i Danmark, og så vil det ære en kæmpefordel for dem at kunne tale dansk.
Vores skole har i dag 177 elever, hvoraf der lige er startet 16 i førskolen. Efter sommerferien regner vi med at have ca. 170 børn på skolen. Da bliver der ikke længere nogen samlæste klasser på skolen, men en klasse pr. årgang. Det kniber med pladsen, men der arbejdes på forskellige løsninger. Hvis vi får lov til at købe børnehaven, har vi jo også Kløverhuset. Den har jeg fået afslag på, at vi kan leje hele året, så vi krydser fingre for, at vi finder en løsning med kommunen.
Busserne er også kæmpestor udfordring. Det er en omfattende og dyr logistisk opgave at få børnene fragtet til og fra skole, og der er virkelig mange hensyn, der skal tages. Jeg kunne godt tænke mig, at I forældre skrev til kommunen og Sydtrafik og hjalp os med at lægge pres på for at få dem til at lave en busrute hertil fra Vamdrup eller ændre deres betingelser for Flextrafik, så det blev nemmere for os at bruge.
Vi er efterhånden 27 ansatte tilknyttet Stepping Friskole, så det er en halvstor arbejdsplads. Vi er rigtig glade for alle de nye medarbejdere, vi har fået. Ejgild og hans team har gang i masser af projekter og er slet ikke til at styre. Der bliver malet og regeret over det hele. Skolen er blevet endevendt, depoterne tømt og organiseret, så nu kender han huset i hver en krog.
Mette sætter dagsordenen i fritidsordningen, og alle er blevet glade for det nye registreringssystem.
Jeg fornemmer også, at I forældre har været glade for førskolen sidste år. Vi kunne mærke, at børnene var mere klar, da de endelig begyndte i 0. klasse. Det var en god, tryg start på skolelivet ovre i Kløverhuset sammen med Mette Glumsø.
Jeg havde lige glædet mig til et år med ro på lærerfronten, men der er grøde i de unge lærere med al den barsel, vi har haft i år. Børn skal der til, og jeg vælger at se det som en langtidsinvestering. Men jeg havde lige gået og glædet mig over, at Karen da hverken skulle på barsel eller have omsorgsdage, da hun snublede over hunden og brækkede foden… Jeg har lige fået besked fra hende i dag at hun starter igen på mandag.
Jeg synes, jeg er privilegeret at få lov til at dele hverdag med så mange dejlige og dygtige mennesker. I er gode til at passe på hinanden, og jeg håber, at både elever og forældre kan mærke den gode stemning.