På Stepping Friskole er vort mål, at den Grundtvig/Koldske tanke om historisk-poetisk undervisning, skal være et gennemgående træk i alt, hvad vi laver på skolen.

Morgensang

Det tidspunkt på dagen, hvor dette kommer tydeligst til udtryk. Man kan sige, at det er hjerteslaget i skolen.

Hver dag starter vi med morgensange,  Fadervor, meddelelser og fortælling.

Børnene oplever fællesskabet omkring det at synge. Børnene får sunget sig igennem den danske sangskat. De synger sig ind i historien, bibelhistorien og den danske poesi. De lærer både gamle og nye digtere at kende. De får forklaret ords betydning og får ofte en lille forklaring eller historie knyttet til de sange, vi synger. Eleverne får dermed en fornemmelse for sangenes historiske eller poetiske mening.

De yngste øver sig i at finde sangenes numre og følge med i teksten.

Efter at vi har sunget, er der meddelelser, inden vi går hver til sit. Her får både børn og voksne mulighed for at komme til orde. Det er også her, vi drøfter skolens fælles liv. Bortkomne ting bliver efterlyst, og vi snakker om de ting, som enten børn eller voksne synes, at det er tid til at ændre på – eller ting, som børnene ønsker at indføre. Det kan være stort og småt, alt efter hvad der er aktuelt.

Målet er at lære eleverne at tale i en større forsamling, at lytte og vise respekt for andres meninger,  at tage ansvar og udvise initiativ – og i det hele taget at fungere i et ligeværdigt, forpligtende fællesskab

Fortælling

Fra 0. kl. til og med 6. kl. begynder dagen ligeledes med fortælling. mens overbygningseleverne må nøjes med at være med i en ugentlig fortælletime (se Medborgerskab).

Lærerne fortæller på skift verdens-, danmarks- og bibelhistorie samt eventyr, sagn og myter samt præsenterer dem for både dansk og udenlandsk litteratur, som de skal have med i deres bagage. Her ligger en nøgle til forståelse af sig selv og omverdenen, og samtidig får eleverne en stor almen viden med en god fornemmelse for ikke alene den historiske udvikling, men også livets poetiske sider.

Nogle af historierne vil eleverne møde flere gange i løbet af deres skoletid, da der er stor forskel på, hvordan man hører bibelhistorien, når man går i 0. kl., og når man går i 8. kl.  Små børn opfatter måske mest fortællingen med fantasien, mens større børn møder fortællingerne mere reflekterende og kan trække paralleller.

Eleverne skal lære at lytte opmærksomt til både fortælling og oplæsning.

Fortællingen skal udvide elevernes verden. Den skal vække deres fantasi, undren, nysgerrighed, eftertanke og give dem viden.

Der fortælles for børnene for at give dem erfaringer og sprog til at udtrykke og forstå svære ting som kærlighed, had, mod, tro og lignende poetiske begreber. Fortællingerne taler til hjertet og bliver derfor hjertelige erfaringer, fordi barnet identificerer sig med personerne i historierne og gennemlever fortællingerne i kraft af, at de har talt til barnets fantasi og følelser.

I frikvartererne fortsætter børnene tit fortællingerne i deres lege.

Ind i mellem er det de store elever, der tilegner sig historier og på skift fortæller dem for resten af skolen. For at kunne formidle en historie må man have forstået dens budskab og sjæl. Eleverne skal lære, hvordan man husker det, man skal formidle, udenad. De lærer at sortere mellem væsentlige ting, der bærer historien, og detaljer, som man ikke behøver at gengive så nøjagtigt. De skal lære at tale højt og tydeligt og kunne formidle med sikkerhed og autoritet.