Gå tilbage

På Stepping Friskole er vort mål, at den Grundtvig/Koldske tanke om historisk-poetisk undervisning, skal være et gennemgående træk i alt, hvad vi laver på skolen.

 

Morgensangen er det tidspunkt på dagen, hvor det kommer tydeligst til udtryk. Man kan sige, at det er hjertet i skolen.

Hver dag starter vi med morgensange,  Fadervor, meddelelser og fortælling.

Børnene oplever fællesskabet omkring det at synge. Børnene får sunget sig igennem den danske sangskat. De synger sig ind i historien, bibelhistorien og den danske poesi. De lærer både gamle og nye digtere at kende. De får forklaret ords betydning og får ofte en lille forklaring eller historie knyttet til de sange, vi synger. Eleverne får dermed en fornemmelse for sangenes historiske eller poetiske mening.

De yngste øver sig i at finde sangenes numre og følge med i teksten.

Efter at vi har sunget, er der meddelelser, inden vi går hver til sit. Her får både børn og voksne mulighed for at komme til orde. Det er også her, vi drøfter skolens fælles liv. Bortkomne ting bliver efterlyst, og vi snakker om de ting, som enten børn eller voksne synes, at det er tid til at ændre på – eller ting, som børnene ønsker at indføre. Det kan være stort og småt, alt efter hvad der er aktuelt.

Målet er at lære eleverne at tale i en større forsamling, at lytte og vise respekt for andres meninger,  at tage ansvar og udvise initiativ – og i det hele taget at fungere i et ligeværdigt, forpligtende fællesskab.

Fortælling

Fra 0. kl. til og med 6. kl. begynder dagen ligeledes med fortælling. mens overbygningseleverne må nøjes med at være med om fredagen.

Lærerne fortæller på skift verdens-, danmarks- og bibelhistorie samt eventyr, sagn og myter samt præsenterer dem for både dansk og udenlandsk litteratur, som de skal have med i deres bagage. Her ligger en nøgle til forståelse af sig selv og omverdenen, og samtidig får eleverne en stor almen viden med en god fornemmelse for ikke alene den historiske udvikling, men også livets poetiske sider.

Nogle af historierne vil eleverne møde flere gange i løbet af deres skoletid, da der er stor forskel på, hvordan man hører bibelhistorien, når man går i 0. kl., og når man går i 8. kl.  Små børn opfatter måske mest fortællingen med fantasien, mens større børn møder fortællingerne mere reflekterende og kan trække paralleller.

Eleverne skal lære at lytte opmærksomt til både fortælling og oplæsning.

Fortællingen skal udvide elevernes verden. Den skal vække deres fantasi, undren, nysgerrighed, eftertanke og give dem viden.

Der fortælles for børnene for at give dem erfaringer og sprog til at udtrykke og forstå svære ting som kærlighed, had, mod, tro og lignende poetiske begreber. Fortællingerne taler til hjertet og bliver derfor hjertelige erfaringer, fordi barnet identificerer sig med personerne i historierne og gennemlever fortællingerne i kraft af, at de har talt til barnets fantasi og følelser.

I frikvartererne fortsætter børnene tit fortællingerne i deres lege.

Ind i mellem er det de store elever, der tilegner sig historier og på skift fortæller dem for resten af skolen. For at kunne formidle en historie må man have forstået dens budskab og sjæl. Eleverne skal lære, hvordan man husker det, man skal formidle, udenad. De lærer at sortere mellem væsentlige ting, der bærer historien, og detaljer, som man ikke behøver at gengive så nøjagtigt. De skal lære at tale højt og tydeligt og kunne formidle med sikkerhed og autoritet.

Story-line

Story-line er en tværfaglig undervisningsmetode, der passer rigtig godt til den Grundtvig-Koldske tanke om at undervise historisk-poetisk.

I de perioder, vi har story-line, vælges fortællinger, der passer til det emne, vi er i gang med. Fx hvis story-linen hedder Grækenland i oldtiden, vil vi fortælle de græske myter, Iliaden, Odysseen, stjernefortællingerne og de græske tragedier. Vi vælger ofte også en roman, der handler om mennesker, der levede på daværende tidspunkt, og som gør lidt ud af at fortælle om hverdagslivet. På den måde giver morgenfortællingerne eleverne en masse faglig viden, som de kan øse af, når vi skal arbejde med emnet i story-linen.

Når story-linens emne er valgt, forestiller vi os i fællesskab, at vi er på et bestemt sted, på en given tid og måske i en særlig sammenhæng – men også, at vi hver især er en bestemt person.

Fx i Rom omkring år 0 som legionær i den romerske hær ved navn …..Antonius

Børnene skal så tilegne sig faglig viden gennem identifikation med den person, de er i story-linen og indlevelse i personens livsvilkår og de ting, vi forestiller os, personen oplever og ser. Indlevelsen virker befordrende for læringsprocessen, fordi de ting vi har haft en oplevelse med, og som har skabt en følelse i os, er nemmere at huske.

Når vi starter en story-line, begynder vi altid med at aktivere den viden, børnene har om emnet på forhånd. Her finder vi sammen med eleverne ud af, hvad vi kunne tænke os at vide om emnet og laver dermed overskrifter for hele forløbet. Det kalder vi en nøglesnak.

Lærerne vil typisk stille spørgsmål, der skal lede eleverne på vej . Hvis man fx skal lære en kultur at kende, hvad skal man så vide noget om?

Målet er, at få børnene til at se meningen med det, de skal lære, at de tager ejerskab for projektet, og at de lærer at lave en disposition.

Ofte starter vi story-line-timen med en nøglesnak om det, vi skal arbejde med den pågældende dag.

I story-line blander vi fagene, så de danner en meningsfyldt helhed, men vi vægter den historiske bevidsthed meget højt. Fag som historie, religion, geografi, hjemmekundskab, håndarbejde, sløjd og billedkunst er fag, vi ikke har på skemaet fra 0. til og med 6. klasse, men som indgår i stort set hver eneste story-line.  Dansk kommer helt af sig selv til at fylde en del, da vi skriver mange historier, eleverne holder foredrag, laver deres egne fagbøger, små film og interviews, laver ordkort og skal læse en del faglitteratur om emnerne.

Andre typiske opgaver er at lave en tegning eller en dukke, der viser det tøj, man gik med i den periode, vi arbejder med. Og lave et måltid fra den tid eller stedet, indtegne en rejse på et kort, udregne hvor meget vand, man skulle have med på rejsen, og hvor stor tønden så skulle være, lave en billedfrise eller et teaterstykke over en myte eller bygge en minikopi af datidens huse osv.

Vi har hvert år tre længere forløb på 8-10 uger, hvor der undervises via story-line-metoden 1½  time hver dag, samt en kortere på 4 uger. Vi tilrettelægger emnerne sådan, at vi hvert år har en story-line, der tager udgangspunkt i naturvidenskab og en historisk.

For os at se er form og indhold uløseligt forbundet i story-line-metoden.

De strukturer, der er i story-line-metoden, giver gode muligheder for at undervisningsdifferentiere, fordi opgaverne kan løses på forskellige måder og niveauer.

Børnene arbejder i grupper på tværs af alder. De store skal ikke bare tage medansvar for deres egen læring, men også hjælpe de yngre elever. Man ved, at den måde, man lærer mest på, er ved at skulle lære fra sig, da det kræver, at man har forstået stoffet. De yngre elever har noget at se op til, der er flere til at hjælpe dem, og de kommer til at lære de ældre elever at kende og bliver trygge ved dem.

Story-line-emner i skoleåret 2011-12

Stavnsbåndsbønder i slutningen af 1800-tallet

Tal i hjemmet (de yngste)

A crime investigation (de ældste)

Afrika – Ghana

Darwin

Story-line-emner i skoleåret 2012-13

 

Grækenland i oldtiden

En rejse i rummet

Hvad nu hvis… (en robinsonade)

Regn med landbruget

The Beatles