Se vores brochure

Stepping Friskoles Grundtvig-Koldske grundlag kommer blandt andet til udtryk ved, at hver skoledag indledes med morgensang, fadervor og fortælling.

Lærerne fortæller på skift verdens-, danmarks- og bibelhistorie, præsenterer eleverne for stor litteratur samt eventyr, sagn og myter. Fortællingen skal udvide elevernes verden vække deres fantasi, undren, nysgerrighed og eftertanke – og samtidig give dem en stor almen viden med god fornemmelse for ikke alene den historiske udvikling, men også livets poetiske sider.

Hver morgen efter morgensang og fortælling er der bevægelse for alle elever fra 0.-6. klasse, inden vi går i gang med de boglige fag. Vi vil gerne fremme elevernes gode vaner og deres indlæring. Derfor bliver der også stillet frugt og grønt frem, som børnene kan gå og tage af. Skolen modtager tilskud til skolefrugt fra EU. Skolen har desuden en mælkeordning.

 

Undervisningen

Stepping Friskole søger at fremelske børnenes stærke sider og sætter ind med støtte, hvor det er påkrævet. Der skal være plads til, at vi er forskellige, og målet er, at hvert barn udnytter sit potentiale bedst muligt. Vi er ambitiøse, og undervisningen skal både være levende, kreativ og på et højt fagligt niveau. Det opnås ved, at lærerne brænder for deres fag og har hjertet med i det, de underviser i.

Vi prioriterer at have et højt antal undervisningstimer på alle årgange.

Skolen samarbejder med PPR i Kolding og tilbyder specialundervisning.

I grundskolen undervises der hver formiddag i de boglige fag og om eftermiddagen ud fra story-line-metoden, som er en tværfaglig undervisningsform. Her får eleverne mulighed for at fordybe sig i et emne og arbejde med fagene i en sammenhæng, der giver mening.

Overbygningen 

I 7.-9.klasse. er medier, internationalt fokus, samarbejde og udveksling de overskrifter, vi arbejder ud fra.

Uddannelsesvejledning

Læs mere her

Sundhedsplejen

Læs mere her

Persondataforordning

Læs mere her: